Før du returnerer et produkt

Hivs du har problemer med et produkt, kan der være andre muligheder, før du returnerer det:

  • Find online hjælp på webstedet Microsoft Support.
  • Opslå et spørgsmål i Microsofts diskussionsgrupper.
  • Kontakt Salg og support, hvis du ønsker teknisk produktsupport, har spørgsmål om din ordre eller har brug for hjælp til download og installation af software.

Returneringspolitik

Du kan læse hele returneringspolitikken for Microsoft Store under Vilkår for anvendelse og salg. Returneringspolitikken er gældende som tillæg til eventuelle retsgarantier eller andre eventuelle returneringsrettigheder, som du er berettiget til i henhold til loven (se afsnittet Produktgarantier nedenfor).

I henhold til vores returneringskriterier har du ret til at fortryde dit køb og anmode om refusion uden at oplyse årsagen inden for fjorten (14) kalenderdage. Fortrydelsesperioden udløber efter fjorten (14) kalenderdage fra:

  • Når produkter, der kan downloades, er leveret elektronisk til din konto og er gjort tilgængelige for download.
  • Når du har klikket på knappen Køb under betalingsprocessen for abonnementer og tjenester, der kan downloades. Vi stiller typisk abonnementet eller tjenesten til rådighed, umiddelbart efter at du har gennemført betalingen.
  • Ved levering af fysiske produkter eller produkter, der ikke kan downloades.
  • Når forudbestilte produkter og abonnementer, der kan downloades, er leveret elektronisk til din konto og er gjort tilgængelige for download. Ved levering af forudbestilte fysiske produkter eller produkter, der ikke kan downloades.
  • Ved levering eller tilgængelighed af det sidste produkt i tilfælde af bestilling og separat levering af flere produkter på den samme ordre.
  • Ved levering eller tilgængelighed af sidste parti eller stykforsendelse i tilfælde af et produkt, der består af flere partier eller stykforsendelser.
  • Ved levering eller tilgængelighed af det første produkt i tilfælde af almindelig levering af flere produkter inden for en foruddefineret tidsfrist.

Hvis gældende lovgivning i dit land giver dig en længere fortrydelsesperiode, gælder denne periode. Vi forlænger muligvis fortrydelsesperioden i feriesæsoner og i andre perioder. Hvis en længere periode er annonceret på vores websted, gælder den annoncerede periode.

Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du informere os om din beslutning inden for fortrydelsesperioden på 14 dage. Se vores afsnit Returneringsproces herunder for oplysninger om, hvordan du informerer os om din beslutning og for at starte returneringsprocessen. For at overholde fortrydelsesperioden er det tilstrækkeligt at kontakte os angående din fortrydelsesret, før fortrydelsesperioden er udløbet.

Fortrydelsesvirkning

Hvis du udøver din fortrydelsesret, vil vi refundere alle betalinger, som vi har modtaget fra dig, inklusive forsendelsesomkostninger (med undtagelse af ekstra omkostninger, som skyldes dit valg af en anden forsendelsestype end den billigste standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder ikke senere end 14 kalenderdage fra den dag, hvor vi bliver informeret om din fortrydelse af denne kontrakt. Refunderinger foretages med den samme betalingsmåde, som du anvendte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har bedt om noget andet; under alle omstændigheder pådrages du ingen omkostninger som følge af en sådan tilbagebetaling.

Du er forpligtet til at returnere produkterne til os uden ugrundet ophold og forbehold inden for 14 kalenderdage fra dagen for afsendelse af din beslutning om fortrydelse af dit køb. Fristen er overholdt, hvis vi har modtaget de returnerede produkter, inden perioden på 14 kalenderdage er udløbet. Vi undersøger produkterne ved modtagelse, og hvis de imødekommer vores returneringskriterier, udsteder vi refusion med den samme betalingsmåde, som du anvendte til den oprindelige transaktion, og sender dig straks en bekræftelsesmeddelelse pr. mail

Vi tilbageholder muligvis din tilbagebetaling, indtil vi har modtaget de returnerede produkter, eller du har sendt os dokumentation for rettidig returnering af sådanne produkter, hvad end der indtræffer først. Vi dækker returneringsomkostningerne. Du er kun erstatningsansvarlig for værdiforringelser af produkterne som følge af utilstedelig håndtering af sådanne produkter uden hensyntagen til disses natur, karakteristika og funktion.

Udvidet returnerings- og byttepolitik op til jul

Produkter, abonnementer og tjenester, der er købt i Microsoft Store (undtagen mobiltelefoner og beslægtede produkter) mellem 29. november 2014 og 31. december 2014, kan returneres eller byttes indtil den 31. januar 2015 i henhold til vores retningslinjer for returnering/bytte, som er angivet nedenfor.

Returneringskriterier

Vi accepterer returneringer, som opfylder vores returneringskriterier. I det omfang loven tillader det, skal følgende krav være opfyldt for at gøre brug af fortrydelsesretten.

Alle produkter, der returneres, skal være uskadte (må ikke være slidte eller beskadigede og skal være i en tilstand, der gør det muligt for os at sælge dem igen). Alle returneringer skal ledsages af den originale dokumentation, de originale brugsvejledninger, den originale registrering, de originale dele og komponenter (herunder kabler, controllere og tilbehør) samt producentens originale emballage. Hvis du returnerer software, skal du også medsende alle medier og produktnøgler. Afhængigt af gældende lov kan det, hvis du undlader at inkludere sådanne elementer, betyde, at du ikke får refunderet beløbet, eller at refusionen bliver forsinket, eller du kan pålægges yderligere gebyrer. Microsoft forbeholder sig ret til at afvise enhver returnering, hvis den ikke opfylder returneringskriterierne og -betingelserne.

Microsoft Store vil ikke acceptere returnering af følgende produkter: (i) produkter, der er blevet personaliseret eller tilpasset: (ii) produkter, der er særligt bestilt, hvis de ikke er en del af et Microsoft Store salgsfremmende salgsudbud, (iii) produkter, som er blevet brugt, ændret, eller som viser tegn på slitage eller beskadigelse, (iv) fysiske gavekort og gavekort, der kan downloades, samt service-/abonnementskort (dvs. Skype, Xbox Live, Xbox Music Pass, Windows Store-kort), (v) udførte tjenester, (vi) random access memory-produkter (“RAM”) og (vii) udsalgsprodukter eller produkter, som er mærket med tekst som fx “Slutsalg” eller “Kan ikke returneres”.

Yderligere betingelser:

Produkter og abonnementer, som kan downloades. Hvis der er tale om berettigede produkter og abonnementer, der kan downloades, kan vi også kræve, at du underskriver et elektronisk destruktionsbrev som en betingelse for din returnering for at bekræfte, at du har afinstalleret og ikke lavet nogen kopier af produktet. Disse produkters produktnøgle blokeres, og du vil ikke længere kunne installere eller bruge softwaren i fremtiden.

Tjenester. For at kunne returneres må tjenesten ikke være leveret, udnyttet eller anvendt.

Software og spil. Alle programmer og videospil, der leveres i æske, skal returneres uåbnede med ubrudt forsegling.

Telefoner. Hvis produktet er en telefon, kan du returnere den inden for returneringsperioden, men det er dit eget ansvar at opsige dit telefonabonnement inden for den af telefoniudbyderens oplyste tidsfrist. I modsat fald opkræver telefoniudbyderen muligvis et opsigelsesgebyr. Dette er telefoniudbyderens politik, og vi har ingen indflydelse på dennes opsigelsesbetingelser.

Produktnøglekort. Produktnøglekort købt med computere kan returneres inden for returneringsperioden som enkeltstående produkter, hvis de er uåbnede, uændrede og ubeskadigede. Hvis du vælger at returnere en computer, som du har købt sammen med et produktnøglekort, skal produktnøglekortet også returneres.

Opgraderingsmulighed og returneringer. Hvis du har købt et ellers returnerbart produkt med opgraderingsmulighed, kan returnering foretages inden for returneringsperioden, og særlige returneringsprocedurer gælder, som følger:

  • Hvis du returnerer produktet, før opgraderingsproduktet lanceres, modtager du ikke opgraderingsproduktet.
  • Hvis du returnerer produktet, efter opgraderingsproduktet er blevet lanceret, skal du returnere både produktet og opgraderingsproduktet.

Kampagne- og samleprodukter. Hvis produktet er et kampagne- eller samleprodukt, skal alle inkluderede produkter og/eller tjenester returneres samlet. Hvis en inkluderet tjeneste i et kampagne- eller samleprodukt er blevet anvendt (f.eks. anvendt kampagnetilbudskode), eller kampagne- og/eller samleproduktet omfatter et produkt, der ikke kan returneres, trækkes tjenestens fulde detailværdi og/eller produktet, som ikke kan refunderes, fra det refunderede beløb. Hvis du har købt et samleprodukt og kun har returneret en del af dette, ugyldiggøres samlerabatten, og den samlede samlerabat fratrækkes det refunderede beløb.

Prøveperiodetilbud. Hvis du har gjort brug af et prøveperiodetilbud, skal du opsige tjenesten ved prøveperiodens udløb for at undgå efterfølgende opkrævninger, medmindre du har modtaget information om det modsatte. Hvis du ikke opsiger tjenesten ved prøveperiodens udløb, giver du os tilladelse til at opkræve betaling for tjenesten.

Personlige oplysninger. Microsoft er ikke ansvarlig for eventuelle personlige oplysninger, som inkluderes sammen med returnerede produkter. Sørg for, at dine personlige oplysninger fjernes fra alle produkter, før de returneres.

RETURNERINGSPROCES

Returneringer af de fleste produkter, som er bestilt fra dette websted, kan startes med det samme online. Gå til din Ordrehistorik, og følg de anførte trin for at starte din returnering. Alternativt kan du bede om en returnering over telefonen. Du kan også vælge at benytte den vedhæftede fortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Hvis du benytter denne formular, bedes du sende den til den mailadresse, der er angivet på formularen, hvorefter vi straks sender dig en bekræftelsesmeddelelse pr. mail.

Online

  1. Gå til din Ordrehistorik for at starte din returnering online.
  2. Klik på returneringslinket for produkter, der kan returneres online, og følg de næste trin på skærmen.
  3. Udskriv din returneringsmærkat (hvis relevant), når du har fuldført returneringen.
  4. Anbring den på pakken. Sørg for at dække eller fjerne tidligere sporingsetiketter på pakken.
  5. Regn med 1 forretningsdag, før din faktura ankommer pr. mail for returneringer fra Norge, Liechtenstein og Schweiz.
  6. Bring din pakke og faktura (hvis relevant) til UPS. Find et UPS forsendelsessted i nærheden af dig.
  7. Afsend den fra UPS.

Når du har fuldført din returnering, sender vi dig en mail med bekræftelse på returneringen.

Telefonisk

Kontakt Salg og support for at bede om en returnering inden for fortrydelsesperioden på fjorten (14) dage. Når du følger instruktionerne og fuldfører returneringsprocessen med kundesupportagenten, sender vi dig en mail med bekræftelse på returneringen.

STATUS FOR EN RETURNERING

Gå til Ordrehistorik, eller kontakt Salg og support.

Produktgarantier

Mange af de produkter, der er tilgængelige i Microsoft Store, leveres med producentgarantier. Læs de producentgarantier, der følger med vores produkter, hvis du har brug for specifikke oplysninger om, hvordan du løser problemer, der er dækket af disse garantier. For visse produkter har du mulighed for at tilkøbe en udvidet serviceaftale mod ekstrabetaling. Se de specifikke aftaler for at få flere oplysninger.

Microsoft kan udstede yderligere garantier, som du er berettiget til i henhold til lovfæstede rettigheder, vedrørende fejlbehæftede eller fejlbeskrevne produkter eller tjenester. Eventuelle kommercielle garantier udstedes i tillæg til disse rettigheder. Lær mere Om kommercielle garantier og lovbestemte rettigheder.

Kontakt Salg og support, hvis du har problemer med dit produkt.