Ordrer

Ordrer

Ordrer bliver behandlet, når du klikker på Afslut køb, Send ordre eller en lignende knap i slutningen af udtjekningsproceduren for at sende din ordre til os. Software, som kan downloades, vil være tilgængeligt med det samme efter købet.

Annullering af en ordre

  • Ved forudbestillinger kan du annullere din ordre, før produktet lanceres. Se afsnittet om forudbestillinger nedenfor, hvis du ønsker mere information.
  • Ved software, der kan downloades, skal du følge vores normale returprocedure. Hvis du ønsker information om, hvordan du returnerer et produkt, som er berettiget til returnering, kan du se siden om Returnering / Refusioner.

Forudbestillinger

Du kan forudbestille visse produkter, der endnu ikke er tilgængelige til levering med det samme. Forudbestillinger kan gennemses, opdateres og annulleres af dig helt op til det tidspunkt, hvor de forudbestilte produkter lanceres. Kontakt os ved at ringe til nummeret på kundesupport, som du finder på siden for Salg og support, for at gennemse eller annullere en forudbestilling eller for at opdatere følgende:.

  • Kreditkortet, som er tilknyttet forudbestillingen (inklusive ændringer i kreditkorttype, kreditkortnummer, faktureringsadresse og udløbsdato)
  • Antallet af produkter

Priserne for forudbestilte produkter dækkes af en prisgaranti for forudbestilling, som beskrives i vores Vilkår for anvendelse og salg.

Du skal bruge et kreditkort for at kunne forudbestille produkter, men beløbet vil ikke blive hævet fra din konto, før produkterne er klar til at blive downloadet. Bemærk, at vi ikke kan trække penge på dit kort og gennemføre din ordre, hvis dit kort udløber mellem den dato, hvor du forudbestilte produktet, og den dato, hvor produktet bliver tilgængeligt. Vi beder dig sikre, at dine fakturerings- og kontaktoplysninger er opdaterede til enhver tid.

Hvis du vil returnere et produkt, der var forudbestilt, starter returneringsfristen, når de produkter, der kan downloades, er gjort tilgængelige til download.

Softwareopgradering af berettigede produkter

Nogle produkter berettiger til en gratis opgradering til en fremtidig version, når den bliver tilgængelig (hvis du f.eks. køber Microsoft Office 2007, kan du være berettiget til næste version, Office 2010). Det giver dig mulighed for at købe det aktuelle produkt i dag og opgradere til den fremtidige version uden yderligere omkostninger.

Microsoft Store identificerer produkter, som kvalificerer til opgradering, med en note, der beskriver den version, du er berettiget til at opgradere til, og andre vigtige detaljer om tilbuddet. Ordrebekræftelses-e-mailen indeholder oplysninger om, hvordan du får den nye version af dit produkt.