10 grunde til at opgradere til Windows 7

Windows 7 indeholder massevis af nye funktioner, som er udviklet til at gøre de ting, du foretager dig hver dag, hurtigere, nemmere, mere effektive og frem for alt, sjove. Her er nogle vigtige områder, hvor Windows 7 gør det nemmere at få tingene fra hånden med din pc.

"Vi har designet Windows 7 til at være smidigere og til altid at være klar, når du er klar"

1. Hurtigere adgang til de ting, du bruger mest

Jumplister er elementer, du har åbnet for nylig, f.eks. filer, mapper eller websteder, struktureret efter det program, du bruger til at åbne dem. Du kan bruge en jumpliste til at åbne elementer, og du kan også fastgøre favoritter på en jumpliste, så du hurtigt kan komme til de elementer, du bruger hver dag.

2. Hør musik og se video, også når du er på farten

Tænker du nogensinde på, at det ville være dejligt at nyde musik, videoer og billeder på din hjemme-pc, når du ikke er hjemme? Det kan du nu. Med Fjernmediestreaming i Windows 7 kan du trykke dig ind på hele dit Windows Media Player 12-bibliotek over internettet. Glem alt om at kopiere alle medier fra din hjemme-pc til din bærbare computer eller skulle vælge, hvad du vil tage med på din digitale medieafspiller – nu kan du få adgang til alt, hvad du vil, når som helst.

3. Hjemmegrupper gør det nemmere end nogensinde at dele

Har du nogensinde haft brug for at udskrive en fil derhjemme, hvor du ikke var tilsluttet en printer? Og besluttede du så, at selvom du havde et hjemmenetværk, var det nemmere bare at lægge filen på et USB-drev og indsætte den i den pc, hvor printeren var tilsluttet? Det er en af grundene til, at vi har skabt Hjemmegruppe. Hjemmegruppe, som er en nyhed i Windows 7, gør det nemt at dele filer, enheder og printere på et hjemmenetværk. Opret forbindelse mellem to eller flere pc'er, der kører Windows 7, så gør Hjemmegruppe det også nemt automatisk at dele musik, billeder, video og dokumentbiblioteker med andre derhjemme.

4. Direkte proceslinjeeksempler

I Windows 7 kan du pege på et ikon på proceslinjen for at se rigtige billeder af alle dine åbne filer eller programmer. Flyt derefter musen hen over billedet for at se en fuldkærmsvisning,. Når du klikker på fuldskærmsvisningen, kan du straks gå i gang med at arbejde med filen eller programmet. Du kan endda lukke vinduer fra miniaturevisningen – en meget tidsbesparende funktion.

5. Tilpas og arranger vinduer på en nem måde

Fastgør er en hurtig (og sjov) ny metode til at tilpasse størrelsen på åbne vinduer. Du skal bare trække dem til kanten af skærmbilledet. Afhængig af hvilken kant du vælger – top eller bund, venstre eller højre – vil vinduet blive udvidet lodret eller udfylde skærmbilledet. Du kan også placere vinduer side om side. Med Fastgør går det som en leg at læse, organisere og sammenligne vinduer.

6. I Windows 7 må du gerne røre

Berøringsteknologi har eksisteret i Windows i årevis. Men i Windows 7 strækker det sig til alle hjørner af din pc. Menuen Start og proceslinjen har nu større og mere fingerspidsvenlige ikoner. De velkendte Windows 7-programmer er også klar til berøring. Du kan endda fingermale i Paint! Windows Touch – kun tilgængelig i Home Premium-, Professional- og Ultimate-udgaverne af Windows 7 – genkender også multiberøringsbevægelser (med den rigtige skærm). Har du brug for at zoome ind på et billede? Flyt dine fingre væk fra hinanden. Vil du højreklikke på noget? Rør ved det med én finger, og tryk på skærmen med en anden finger.

7. Forbedringer af ydeevnen

Der er ingen, som kan lide at vente. Derfor har vi designet Windows 7 til at være smidigere og til altid at være klar, når du er klar. De vigtigste forbedringer omfatter:

  • Slumre: Windows 7 er udviklet til at slumre, fortsætte og genoprette forbindelsen til det trådløse netværk hurtigere.
  • USB-understøttelse:  Når du sætter et flashdrev eller en anden USB-enhed i computeren første gang, kan Windows 7 gøre enheden klar til dig på få sekunder. Hvis du har brugt enheden tidligere, går der endda endnu kortere tid.
  • Smidigere og mindre optaget: I modsætning til de tidligere versioner kører Windows 7 kun hastighedskrævende baggrundstjenester, når du har brug for dem. Bruger du ikke en Bluetooth-enhed? Så bliver Bluetooth-tjenesten i Windows 7 ikke aktiveret. Windows 7 er også mindre sulten efter hukommelse end Windows Vista – endnu en bagvedliggende forbedring, der kan sætte skub i den overordnede ydeevne.

8. Understøttelse af 64-bit

Hvis du har kigget efter en ny pc for nylig, har du sandsynligvis lagt mærke til, at der er flere computere med 64-bit processorer, og du har måske spekuleret på, hvad fordelen er. Lidt forenklet kan man sige, at en 64-bit pc kan håndtere større informationsmængder end et 32-bit system. Da en 64-bit computer kan udnytte mere RAM – 4 GB og derover – kan den reagere hurtigere, når du kører mange programmer samtidig. Uanset hvilket system du vælger, er Windows 7 klar. Alle detailudgaver af Windows 7 (undtagen Home Basic) indeholder både 32- og 64-bit software.

9. Find hurtigere det, du søger, med forbedret søgning

I Windows 7 kan du finde flere ting på flere steder – og gøre det hurtigere. Begynd at skrive i søgefeltet i menuen Start, så vises der straks en liste over relevante dokumenter, billeder, musiknumre og mails på pc'en. Resultaterne er nu grupperet efter kategori og indeholder fremhævede nøgleord og tekstudsnit, der gør dem nemmere at scanne.
Meget få personer gemmer alle deres filer på ét sted nu om stunder. Derfor er Windows 7 også designet til at søge på eksterne harddiske, på andre pc'er i netværket og i biblioteker. Får du for mange søgeresultater? Du kan straks indsnævre dem efter dato, filtype og andre nyttige kategorier.

10. Sikring af dine data

Ultimate- og Enterprise-versionerne af Windows 7 indeholder en forbedret udgave af BitLocker, som hjælper med at sikre alt fra dokumenter til adgangskoder ved at kryptere hele det drev, hvor Windows og dine data befinder sig. Når BitLocker er slået til, bliver alle filer, du gemmer på drevet, automatisk krypteret.

BitLocker To Go – en ny funktion i Windows 7 – yder beskyttelse af flytbare lagerenheder, som du nemt risikerer at forlægge, f.eks. USB-flashdrev og eksterne harddiske.

clear
Tilbage til toppen
Spørgsmål?